Project Description

Jeg fik en den ide, at jeg i stedet for en kedelig kælk, ville lave min helt egen ”kælk”. Denne ville jeg sagtens kunne bygge op helt fra bunden af, ligesom med mit motoriserede løbehjul, men har valgt at genbruge en gammel cykel, for at få spare noget tid på det, da det var i midt november jeg gik i gang, og der allerede var sne i slut november. Så ved at ”låne” lidt fra et gammelt stel, så kunne jeg spare tid og penge.
Så derved blev dette projekt sneSTORMEREN født. Det er et produkt som udelukkende er lavet ud fra mine ideer i hovedet dvs. ingen designtegninger. Den er lavet udelukkende med henblik på funktionalitet, ikke design.

Her er så en gammel cykel jeg har haft stående længe. Den har et stel som passende er lavet af jern, og derfor et godt fundament til at kunne lave en snecykel af.

Her er så en gammel cykel jeg har haft stående længe. Den har et stel som passende er lavet af jern, og derfor et godt fundament til at kunne lave en snecykel af.

Så er cyklen blevet rippet for alt dens udstyr og andre unødvendige dele.

Så er cyklen blevet rippet for alt dens udstyr og andre unødvendige dele.

Der er en del rust på stellet, samt nogle huller som tidligere har været brugt til kabler, som skal lukkes til. Derudover skal alt unødvendigt skæres af, for ikke at man river sig på det, når man vælter, samt hænger fast i det. Det er også samtidig lidt pænere.

Der er en del rust på stellet, samt nogle huller som tidligere har været brugt til kabler, som skal lukkes til. Derudover skal alt unødvendigt skæres af, for ikke at man river sig på det, når man vælter, samt hænger fast i det. Det er også samtidig lidt pænere.

Så har jeg fået lukket hullerne til, og slebet rusten af. Heldigvis er jernet i stellet omkring 1,5 mm tykkelse, så der var ikke mange steder jeg skulle udskifte det der var rustet. Alt unødvendigt er hermed også fjernet

Så har jeg fået lukket hullerne til, og slebet rusten af. Heldigvis er jernet i stellet omkring 1,5 mm tykkelse, så der var ikke mange steder jeg skulle udskifte det der var rustet.
Alt unødvendigt er hermed også fjernet

sneSTORMEREN_05

Det var så oprindeligt min plan, at bruge den bagerste del også. Så denne del snævrede jeg ind, og satte nye forstærkninger på. Men har så besluttet mig for senere at ændre det, men det kommer jeg til.

sneSTORMEREN_06

Så er alt unødvendigt også skåret af frontgaflen, og rust er fjernet.

sneSTORMEREN_07

Som man kan se, så har jeg nu valgt at skære hele den bageste del af, og erstatte den med en ny. Det skyldes, at skulle den være så smal bagtil som jeg ønskede det, så blev jernet pga. de originale stivere for svagt, selvom jeg satte stivere på. Derfor var jeg nød til at skifte hele bageste del ud, men en stærkere konstruktion.

sneSTORMEREN_08

Så har jeg fået lavet fodhvileren. Fødderne skal helst være mindst 10 cm over sneen, så man kan lægge cykel over 45 grader ned, uden ens fødder rammer sneen, selvom man har store støvler på.

sneSTORMEREN_09

Så vil jeg gerne have affjedring på den forreste ski. Ikke hele den forreste ski, men kun den forreste del af den. Selvom skien bliver sat på, så der er lidt flexibilitet i skien grunden dens naturlige konstruktion, så vil jeg gerne have, at den kan bevæge sige 30 grader opad via affjedring, så man kan kører over selv høje bumb og andet, uden ryge ud over styret, fordi skien knækker eller sætter sig fast.

sneSTORMEREN_10

Her er så de ski jeg vil bruge, et par gamle men udmærkede ski til det jeg skal bruge dem til. Nogen jeg fik gratis, så kan jo ikke klage over prisen.

sneSTORMEREN_11

Så har jeg fået sat den forreste forgaffel på også. Det virker måske lidt overkill med denne konstruktion, men den skal være så stærk som muligt. Samtidig sikre to forgafler, at der ikke er slør i den første ski fordi de hæfter to forskellige steder på skien. Det kan blive et problem, hvis man kun har en forgaffel til en ski. Jeg har så brugt skien til at finde en præcise position til hvor for forreste gaffel skulle sidde.

sneSTORMEREN_12

Så er den forreste gaffel sat på som den skal.

sneSTORMEREN_13

Så er den forreste gaffel sat på som den skal.

sneSTORMEREN_14

Så har jeg skåret skiene til, så de passer til projektet. Den forreste bliver lidt kortere end den bagerste.

sneSTORMEREN_15

Det kan man måske se af billedet her. Nu skal jeg til at sætte de forskellige dele på, sådan at de to ski kommer til at sidde i præcis samme højde for og bag.

sneSTORMEREN_16

Så er der kommet stivere på. Eftersom det jo kun er et enkelt stel, så er denne konstruktion mere følsom over for stød eller påvirkninger fra siden af. Det er jo et problem, i forhold til hvis man har et stel som går ud i to dele som dette stel havde til at starte med.

sneSTORMEREN_17

Så har jeg fået sat endnu en metalprofil under. Det giver den bagerste del mere styrke, da det den bagerste ski, er den som bliver udsat for mest vægt og ikke kan fjedre bumb af. Derfor skal denne del være ekstra stærk.

sneSTORMEREN_18

Så er der kommet de sidste stivere på, og nu er det en meget stærk konstruktion, hvor de forskellige dele stiver hinanden. Dvs at f.eks. fodhvileren, er afstivet i forhold til stellet, men igen også giver stellet mere styrke.

sneSTORMEREN_19

Jeg skal så have lukket ind til der hvor pedalerne sad. Både for at få et pænere slutresultat, men også for at undgå der kommer sne derind, hvilket øger muligheden for rust. Jeg kunne også godt have svejset noget metal på, men havde ikke lige noget som passende i størrelse, og da dette projekt er lav budget, så gad jeg ikke gå ud og købe noget, når jeg kunne lave denne løsning på under 5 min.

sneSTORMEREN_20

Så er den sat ind, og limet fast med epoxylim.

sneSTORMEREN_21

Så skal jeg have lavet nogle holdere til skiene. Disse skal skiene skrues fast på.

sneSTORMEREN_22

Så er der boret 6mm hul i, og lavet forsænkning.

sneSTORMEREN_23

Så skal den bageste forgaffel forlænges, så den kommer ned i samme højde som den forreste forgaffel.

sneSTORMEREN_24

Så er der lavet en forlængelse, således at jeg også kan vende dem længere bagud en de originalt sad.

sneSTORMEREN_25

Den forreste ski kommer jo til at kunne bevæge sig. Derfor skal man helst have nogle bevægelige dele, som slides så lidt som muligt, og samtidig fungere godt. I stedet for selv at lave et funktion selv med indbyggede kuglelejer, så tager jeg den nemme og hurtige løsning. Jeg genbruger bare de gamle fælge, da de er lavet i jern og nemt kan svejses på, og har nogle ok kuglelejer i uden slør.

sneSTORMEREN_26

isse narv med kuglelejer kommer der så til at sidde to af på den forreste ski. De sikre at skien kan bevæge sig frit og godt, uden af der stort set er slør. Derfor skulle den bageste gaffel forlænges lidt, for at de to narv kommer ned i samme højde. Hvis jeg fra starten af skulle have sørget for de var i samme højde, skulle den forreste gaffel enten havde været meget mere skrå, hvilket var gået ud over den evne til at fjedre, eller også skulle den have været monteret højere på den bageste gaffel, hvilket både havde kræve nogle forlængelser som ville have været spidse, men frem for alt belastet den bagefter forgaffel mere, fordi trykket fra den, så ville et helt andet sted end nu. Lige nu ligger trykket tæt på kuglelejerne i kranken, og den stærkeste del af gaflen. Så hellere forlænge denne del, og så lave nogle gode forstærkninger på den, eftersom langt den største del af trykket på den forreste ski, kommer til at ligge på den bageste gaffel.

sneSTORMEREN_27

Så er den forreste skiholder færdig. Som man kan se sidder de ikke i helt samme højde. Fandt nemlig ud af, med hjælp af Tecnic Lego, at det fungerede bedst hvis det forreste narv sad lidt højere.

sneSTORMEREN_28

Så sidder den på, samt jeg har lavet forstærkninger på den bagerste gaffel. Den virker helt efter hensigten.

sneSTORMEREN_29

Så har jeg lavet en holder til skiene. Grundet deres carving form, så er det svært at få dem til at sidde helt lige på cyklen. Det er vigtigt for køreegenskaberne at skiene kommer til at sidde helt præcist over for hinanden.

sneSTORMEREN_30

For at få det helt lige, så bruger jeg samme mængde ispinde på hver side til at få den forreste og bagerste ski helt lige over for hinanden.

sneSTORMEREN_32

Så er den bagerste ski også klar til montering, når det bliver aktuelt

sneSTORMEREN_33

Her kan man se jeg har sat et vatterpas fast på styret. Det brugte jeg til at vurderer om skiholderne i sad helt i vattet. Det ville være lidt uheldigt hvis cyklen f.eks. hældede 5 grader til den ene side. Det ville få den til at kører skævt.

sneSTORMEREN_34

Så er jeg gået i gang med at lave bremsen. Der er blevet boret 3 stk. 8mm huller hvori de tre runde metalprofiler er blevet sat ned i, og så svejset fast på oversiden.

sneSTORMEREN_35

Så er holderen lavet til bremsen. Det var originalt meningen at bremsen skulle fungere ligesom på et par ski, altså bremse hvis man ryger af, eller slipper pedalen. Men efter nærmere omtanke, så besluttede jeg mig for at lave den som en normal bremse. Derfor kommer bremsen ikke til at sidde i dette hul som jeg først lavede, men i en højere position.

sneSTORMEREN_36

Så skal selve armen laves, til bremsekloen. Der bliver i nogle brede og stærke metalprofiler ligesom selve kloen.

sneSTORMEREN_37

Så er bremsearmen næsten færdig. Nu mangler der kun lige et hul i til bremsekablet, samt en holder til elastikken som skal holde den oppe mens man kører.

sneSTORMEREN_38

Så er den helt færdig. Ser måske underlig ud, men bliver ganske effektiv, og det er det som tæller.

sneSTORMEREN_39

Så fik jeg lavede den ny holder til bremsen. Den sidder højere. Det har noget at gøre med trækket fra bremsen.

sneSTORMEREN_40

Sådan ser den så ud når den bremse. Læg mærke til at vinkel på profilerne som går ned er i en stump vinkel og ikke en spids. Hvis den er i en spids vinkel, vil det lægge et meget større pres på den, og effekten ved det, vil ikke være så meget bedre.

sneSTORMEREN_41

Jeg har så lavet en stopper til den, så den vil hænge i en højde på ca. 15 cm over sneen.

sneSTORMEREN_42

Elastikker, og ikke en fjeder????. Ja, for det kan godt være en fjeder er flottere at se på, men med disse stærke elastikker, kan jeg få hårdheden på bremsen lige som jeg vil have den, samt det er en billigere løsning. Hvis pedel skulle blive for hård at bremse med, tager man bare en elastik af, eller sætter dem anderledes sammen, så man får det tryk man lige ønsker.

sneSTORMEREN_43

Så er bremsen klar til brug. Under bremsen kan man se et lille stykke aluminiumsrør. Det rør skal bremsekablet kører igennem.

sneSTORMEREN_44

å er holderen til bremsepedalen lavet inkl. forstærkninger.

sneSTORMEREN_45

Så er bremsepedalen lavet. Den er lavet til højde fod, da det er den man normalt bremser med i en bil.

sneSTORMEREN_46

På bremsen kommer et stykke aluminiumsplade så foden ikke glider på den. Det forhindre også at malingen slides af, og der kommer rust i jernet.

sneSTORMEREN_47

Bremsekablet er slet ikke et bremsekabel, men et stykke 3mm kabel i rustfri stål, som bruges i mange andre henseender. Da et normalt cykelkabel kun kan klarer en trækkraft på ca. 45 kg, så ville dette være i for stor risiko for at knække. Derfor har jeg valgt dette kabel i stedet, da det ikke ruster, og har en trækkraft på ca. 500 kg.

sneSTORMEREN_48

Da jeg til at starte med ikke havde tænkt på en bremse til den, så var jeg derfor nød til at lave nogle ændringer. Jeg ville ikke have nogen kabler uden for rammen, men hellere inde i rammen helt op til fodholderen. Men det var ikke muligt med det oprindelige design. Så skærer derfor denne op nu, og gør det muligt at trække det aluminiumsrør hele vejen igennem.

sneSTORMEREN_49

er man man så se kablet, inde i aluminiumsrøret. Men uden om denne har jeg også lagt et metalrør der hvor der skal svejses nyt jern på igen. Det er for at beskytte den indvendige aluminiumsrør, som nemt bliver ødelagt at varmen fra svejsningen.

sneSTORMEREN_50

Så er alle rørene hvor de skal være, og klar til at blive svejset omkring.

sneSTORMEREN_51

Så har jeg monteret en lille holder. Den skal bruges til den batteriboks som skal levere strøm til hornet.

sneSTORMEREN_52

Så lige et billede af batteriboksen. Har valgt en der er så lille som muligt.

sneSTORMEREN_53

Hornet bliver et ganske almindeligt bilhorn. Tænkte et knallerthorn ikke ville være kraftigt nok. Overvejede også et kompressorhorn, men det kostede lidt for meget, og ville også bare give en selv et chok så man sikkert røg af cyklen. Så derfor denne mellemting.

sneSTORMEREN_54

Hornet bliver håndteret med højre tommelfinger, og derfor er holderen også lavet så den passer til det, samt den knap jeg har fundet til det.

sneSTORMEREN_55

Den er så hermed sat på, tæt på håndtaget. Jeg sørgede for at sætte mig på cyklen, og teste af, sådan at dens placering passede helt perfekt med min tommelfinger.

sneSTORMEREN_56

Så er det slut med alt metalarbejdet, og rammen har fået en gang fin slibning over det hele. Man kan også se, at der hvor jeg skar op til at fører kabel igennem, også er lavet helt fint igen, og endda bedre end det var før.

sneSTORMEREN_57

Så skal hele stellet males, men inden da får den en omgang zinkgrunder som jeg havde stående fra tidligere. Nøjes aldrig med en almindelig grunder da det ikke beskytter mod rust. Bruger man et beskyttende lag zink på jern, bliver det angrebet af oxideringen før jernet gør det, og derved beskyttes jernet langt bedre, end hvis man bare grunder direkte på det. Enten skal det være en speciel zinkgrunder som tilfældet er det her, og så maling derefter. Ellers skal man købe en galvaniseringsspray som også primært består af zink, men ikke har grunder egenskaben i sig. Derefter grunder man så den inden man maler.

sneSTORMEREN_58

Så er stellet, bremsepedalen, bremsekloen og frontskiholderen blevet grundet.

sneSTORMEREN_59

Nu skal det hele så males. Til dette formål har jeg valgt en sort Hammerlak maling med Hammerlak effekt, dvs. nogle grå strejf i den sorte maling. Hvorfor bruger jeg så ikke spraymaling, man vælger at male det på med pensel når jeg har brugt en grunder som var en spray, og tilmed har en stor kompressor stående med fuld spraymaleudstyr til, som jeg så kunne bruge til denne Hammerlak maling??? Jo, vi kan godt være enige om at det ville være klart pænest at bruge spraymaling, enten på dåse eller via min kompressor. Men det er også den eneste grund til at skulle bruge det. Grunden til jeg vælger Hammerlak er, at det er en maling som er rigtig god til metal, og som samtidig også er meget stærk. Skulle jeg spraye denne på, ville det kræve mange 5-6 lag , hvis det skal dække det samme som 2 lag malet med pensel. For det andet, så giver denne Hammerlak effekt alligevel et udseende, som falder i med eventuelle malerstriber. For det tredje og vigtigste årsag, så kommer sneSTORMEREN nok til at få rimelig mange knobs og ture ned at bakken, som ikke foregår på skiene. Dette vil uden tvivl kommer til at skabe lidt lakskader hist og her. Derfor er det nemmest og pænest at reparere den de steder det sker, ved lige at slibe lidt af det gamle af, og give den et nyt lag med pensel. Skulle man bruge spray, så skulle man til at afdække det hele, og det er et værre besvær.

sneSTORMEREN_61

Jeg har så pillet det gamle sæde af. Der var lidt skader og andet på det, samt det passede ikke rigtig til designet. Så har været oppe på loftet i min cykelkasse, og fundet denne gamle MTB sadel frem som jeg havde liggende. Der er en lille hvid plet på den, men som sagt, så er det ikke et design produkt det her.

sneSTORMEREN_62

Så har den fået det andet lagt maling, og er klar. Forgaffel og ski forbliver i deres naturlige røde farve. Synes ikke der var nogen grund til at male det. Gør ikke noget den har lidt kontrast, og denne snecykel er ikke lavet med henblik på et smukt design, men udelukkende et funktionelt.

sneSTORMEREN_63

Inde i boksen har jeg valgt at sætte en hætte til et 9 volts batteri. Det samme gør jeg på batteripakken. Så kan man nemt tage kassen af, batterierne ud, og så skifte dem. Skulle man så løbe tør for små batterier, kan man nemlig så også monteret et almindeligt 9 volts batteri, og så vil hornet stadig virke, dog med lavere db end med batteripakkerne. Men fungere faktisk stadig fint da jeg prøvede det af. Igen med funktionalitet i højsædet.

sneSTORMEREN_64

Batteripakken skulle have været en 8xAAA, men jeg havde kun disse 4xAAA på lager. Men det gør nu ikke det helt store. Laver på en serieforbindelse på de to, så jeg alligevel kommer op på de samlede 12 volt.

sneSTORMEREN_65

Så er de to pakker sat sammen, og monteret med et 9 volts hætte. Det sidder helt perfekt dernede, og der var ikke meget plads til overs.

sneSTORMEREN_66

Så er det hele samlet, og det mangler kun at blive sat til kontakten. Jeg har brugt elektronisk stik fra en bil til hornet, i stedet for at lodde ledningerne direkte på, sådan at man kan tage ledningerne fra hornet uden at skulle have det hele af. Har derudover brugt krympeflex for at organisere ledningerne, samt at undgå vand i systemet. Indgangen til ledninger i batteriboksen er tætnet med en limpistol.

sneSTORMEREN_67

Så er ledningerne til hornet sat fast.

sneSTORMEREN_68

Så er boksen sat på med popnitter, samt jeg har sat hornet fast med en maskinskrue med bolt. De sidder fint der over hinanden og fylder så lidt som muligt.

sneSTORMEREN_69

Knappen er her sat på. Den fungere både som til korte dyt hvis man trykker let på den, men hvis man trykker til, så bliver den inde. Så hvis man kører på en befærdet bakke, så slipper man for at holde knappen nede hele vejen.

sneSTORMEREN_70

Isolering til de klassike kældervandrør er noget som skal bruges til beskyttelse forskellige steder.

sneSTORMEREN_71

I første omgang er det sat på hernede på fodhvileren af to årsager. For det første, så beskytter det malingen fra at blive slidt af når man har fødderne derpå, hvilket hurtigere resultere i rust. For det andet, så har disse fodhvilere en spids kant. Den kan man godt slå sig på hvis man falder, og skulle man ramme en anden kælker, så er skaden på dem også mindre.

sneSTORMEREN_72

Så er kablet blevet sat på fortil. Jeg bruger så nogle små ovalformede aluminiums klemmer til at låse kablet i den position som jeg vil have. Man kan også få nogle som kan låses med en skrue, men de fylder mere, låser ikke bedre end disse, og så havde jeg disse på lager i forvejen.

sneSTORMEREN_73

Så er bremsen sat på, og jeg har sat det antal elastikker på, som holder den passende oppe, men heller ikke mere. Så kan jeg altid justere den til mere når pedalen virker. Det er vigtigt man ikke skal træde alt for hårdt for at bremse, men bremsearmen må heller ikke hænge eller være for løs. Så bremser den bare ved hop og det skal den helst ikke.

sneSTORMEREN_74

Så er kablet sat til bagved. Som man kan se på billedet, så mangler den lige en ekstra gang maling lige på armen, ligesom nogle få andre steder. Ellers er min ”kreation” er færdig

sneSTORMEREN_75

Sådan ser den så ud. Synes nu resultatet er ganske udmærket, taget i betragtning det er et totalt reste produkt, som har kostet mig stort set intet at lave, og er bygget udelukkende med henblik på funktionalitet.

sneSTORMEREN_76

Her lige fra en anden vinkel.

sneSTORMEREN_77

Var lige ude og prøve den hurtig af og den glider ganske fint. Der var dog ikke nogen rigtig god bakke i nærheden til at prøve den af med.

sneSTORMEREN_78

Så lige et billede fra dens rette element.

sneSTORMEREN_79 sneSTORMEREN_80